Jeg har stor erfaring med samtaler med børn. Alle børn er naturligvis forskellige, men de fleste børn finder ro ved at lege og jeg har taget en 2 årig legeterapeutisk efteruddannelse som dels hjælper mig til at følge børnene, men også hjælper børnene med, at få bearbejdet såvel dagligdags dilemmaer som større konflikter og ikke mindst traumer. Som sagt er børn forskellige, og har børnene ikke lyst til at lege, har jeg stor erfaring med, at tale med børn om det der optager dem og belaster dem. Mange børn har glæde af, at tale med en professionel når livet gør ondt.
Jeg har stor og indgående erfaring i, at arbejde med meget traumatiserede børn og familier og kan tilbyde decideret traumebehandling til både børn og familier.
Et liv med børn er også et liv med konflikter og bekymringer. Derfor tilbyder jeg forældrerådgivning og sparring, hvis familielivet i en periode ikke fungerer. Jeg har særlig erfaring med stress- og kriseramte familier, samt familier hvor børnene en periode er bange.
Jeg er certificeret filialterapeut. Filialterapi er en familieterapeutisk metode, der hjælper familier med selv, at støtte deres børn, fremfor at lade en professionel gøre det, hvis barnet er tilknytningsforstyrret eller mangler tillid til de voksne. Metoden er særlig anvendelig i adoptiv – og plejefamilier.